Del din historie

lorentzenFlugtkongen Lorentzen

Carl August Lorentzen - børnehjemsbarn, forsorgshjemsteenager, notorisk vaneforbryder og ikonisk flugtkonge - flygtede lillejuleaften 1949 gennem en 18 m lang tunnel, som han gravede gennem 11 måneders ensomt slid. Han efterlod en besked med ordene: "Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej!". Efter en uge på et nærliggende høloft var han tilbage i fængslet, men nu Danmarksberømt.

 

 

tunnel
Udstilling om Lorentzens tunnel

D. 20. maj 2017 åbner Fængselsmuseet udstillingen "Lorentzens tunnel", hvor Lorentzens flugttunnel rekonstrueres og historien om ham og om flugten udfoldes meter for meter. Lorentzens flugt var på forsiden af aviserne, og noget man talte om i Danmark. Og som en del af udstillingen kan du bidrage med din historie om flugten og være med til at sætte præg på udstillingen.

 

faktaboksHvad husker du?

Kan du huske en flugt? Eller har du andre historier om fængslet? For at kunne formidle og forstå fængslets historie, har vi brug for viden, anekdoter og erindringer. Derfor indbyder vi alle, som har lyst til at dele deres historie med os. Du kan udfylde formularen herunder, eller du kan deltage i et af de arrangementer som vi afholder i Fængselsmuseet i løbet af 2017. Næste arrangement afholder vi i forbindelse med museets påskeferieaktiviteter i uge 15 (d. 10. - 16. april).

 

 

Tilføj filer
Når du sender dit bidrag, overdrager du ophavsretten til materialet til Horsens Museum, Fængselsmuseet.

Ønsker du at komme i direkte kontakt med en medarbejder fra Horsens Museum, så klik her

Copyright © 2011. All Rights Reserved - Horsens Museum 2011