Diskussion og love
Introduktion
Dødsstraffen i Danmark blev afskaffet med Almindelig Borgerlig Straffelov af 15. april 1930, der trådte i kraft den 1. januar 1933. Men allerede siden midten af 1800-tallet havde dødsstraffen været stærkt omdiskuteret, specielt efter Anders Nielsen Sjællænders henrettelse i 1882. Ved retsopgøret efter 2. verdenskrig blev dødsstraffen midlertidigt genindført med tilbagevirkende kraft og herefter blev 78 dømt til døden for krigsforbrydelser og landsforræderi. 46 blev henrettet, mens resten blev benådet med fængsel. Mange krigsforbrydere og landsforrædere afsonede deres straf i Horsens.
Her har vi samlet et udvalg af materialer om diskussion og love omkring dødsstraf. Der er både tekster, billeder og links. Med tiden kommer der mere.