Afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, 4. syd

  • Fængselsliv:
  • Arbejde, mad og regler

13 4 syd beskaaret web

Afdeling 4. vest

Særafdeling for negativt stærkt styrende indsatte. For medlemmer af Hells Angels og hangarounds.

I brug 1999-2006

Afdeling 4. vest dækker gangen på 4. sydvest, hele 4. vest og gangen på 4. nordvest. Afdelingen var isoleret fra resten af fængslet og havde egen besøgsafdeling, arbejdsplads, isolationsafdeling, kondirum og køkken. Der var plads til 20 fanger.

 

Hverdag

Fængslet havde regler for døgnets forløb. Rytmen og reglerne ændrede sig, efterhånden som samfundet ændrede sig. Fængslet efterlignede nemlig døgnrytmen udenfor fængslet. Tanken var, at overgangen til friheden så ville være lettere. Men overgangen til friheden var svær, og forskellen lå netop i reglerne og kontrollen. Fangen blev frataget retten, og langsomt evnen, til selv at bestemme.

 

”Mens straffen afsones, kan arbejde, behandling og uddannelse forberede den indsatte på livet efter afsoningen” Kriminalforsorgen 2012

 

”1½ år 2 mdr tilbage. Horsens er blevet et møjfængsel” Graffiti

 

Fangens hverdag

”Ud over reglerne for dagens forløb i tid og rum er der regler for opførsel og sprogbrug. Der føres journal over fangen. Der skrives notater om opførsel, vaner og hvem han omgås. Disciplinens formål er dels at sikre ro, en bestemt orden og punktlighed, dels at minimere fangernes egenvilje og selvbestemmelse.” Fange 1988

 

Hverdagens rutiner

Type: Regler

Funktion: Give ro og orden

I brug: 1853-2006

Fangerne skulle følge fængslets regler og de anvisninger, de fik af personalet. Reglerne kunne læses i reglementsbøger og vejledninger. Der var regler og rutiner for alt: fangernes udseende og hygiejne, cellens indretning, brevenes længde og tidspunkter for søvn, arbejde og fritid.

 

Toiletbesøg i cellen

Type: Potte og urinkolbe

Funktion: I stedet for toilet

I brug: 1853-2006

Om natten var fangerne låst inde. Skulle de på toilettet, brugte de en potte. Om morgenen skulle de tømme den i toilettet. I Gammel Celle havde cellerne potterum. I de andre celler stod potten under sengen. I 1960’erne gik man over til at bruge urinkolber. Skulle fangerne mere end at urinere, blev de lukket ud på toilettet. Nogle brugte plastikposer, som de kastede ud af vinduet.

 

Fra indsættelse til løsladelse

Type: Et fængselsophold

Funktion: Rutiner

I brug: 1853-2006

Ved fangens indsættelse blev hans adresse Fussingsvej 8. Der blev lavet en handleplan ud fra fangens ønsker og muligheder. Hvis alt gik efter planen, fik fangen mulighed for prøveløsladelse når 2/3 af straffen var afsonet. 1/3 af prøveløsladelserne blev afvist, og i stedet sad fangen hele sin tid ud. I 2010 er man begyndt at sikre sig, at fangen har bopæl og arbejde ved løsladelse.

 

Livet efter løsladelse

Type: Citat

Funktion: Bøn om hjælp

I brug: 1906

”For øieblikket er jeg for Løsgængeri idømt Tvangsarbeide i Københavns Tvangshus, og bliver løsladt herfra den 22 Januar, og er det min Bøn at [Fængsels] Selskabet vilde hjælpe mig med et Sæt Arbeidsklæder og en Reisebillet til Flensborg, da jeg er sikker paa at faa Arbeide naar jeg kommer dertil, hvorimod det bliver mig vanskeligt at faa Arbeide her.” Fange 1906

 

Fangernes arbejde

Type: Værktøj

Funktion: Brugt i værkstederne

I brug: 1853-2006

I mange år arbejdede de fleste fanger med tekstilindustri under den store virksomhed Crome & Goldschmidt. Senere arbejdede fangerne f.eks. på skrædderi og væveri, hvor de bl.a. lavede postsække. Andre foldede kuverter i kuvertmageriet. Der var også fanger, som var beskæftiget med at vedligeholde fængslet, lave mad og andre dagligdagsopgaver.

 

Formålet med arbejdet

Type: Citat

Funktion: Instruks for fængselstjeneste

I brug: 1948

”Fangernes beskæftigelse er et vigtigt led i arbejdet for deres genopdragelse … En del af fangerne mangler rutine og sikkerhed i almindeligt forekommende arbejde. De mangler derfor selvtillid, og dette medfører atter, at de opgiver de pladser, som de anbringes i eller skaffer sig ved løsladelsen. Målet med fangearbejdet bliver derfor af fangen at skabe en brugbar arbejder.”

 

Mangel på beskæftigelse

Type: Bøger og et gemmested

Funktion: Fængslets skole

I brug: Indtil 2006

Fængslet fik sværere og sværere ved, at kunne beskæftige fangerne, bl.a. på grund af for få lærere. ”Det er meget bekymrende at de indsatte på grund af manglende beskæftigelse og på grund af manglende tilbud om undervisning kan ligge på cellen det meste om dagen.” Fængselslærer 2011

 

Fængselskirke

Type: Bl.a. salmebøger

Funktion: Til kirkelige handlinger

I brug: Indtil 2006

Religion og kirkegang var en vigtig del af fangens genopdragelse. Tanken var, at den gode påvirkning kunne gøre fangen til et bedre menneske. Fangerne var tvunget til at deltage i gudstjenester. I 1924 blev kirketvangen ophævet, hvilket fængselspræsterne havde en stor andel i. De troede ikke på tvang. Efterfølgende blev kirken stadig brugt af mange fanger, som fandt et åndeligt frirum her.

 

At slå fritiden ihjel

Type: Illegal hashpibe

Funktion: Rygning af hash

I brug: Indtil 2006

”For meget af tiden her bruges til tjald og tv-kiggeri, på den måde går tiden lettest, og man skal ikke tænke over tilværelsen. Ikke engang halvdelen bruger fritidstilbuddene.” Afdelingsbetjent 1992

 

At slå fritiden ihjel

Type: Bl.a. spil og vægte

Funktion: Lavet eller brugt i fritiden

I brug: Indtil 2006

”Der er mulighed for at dyrke boldsport, læder/smykkeværksted, husflid, kondicenter, gudstjeneste, gårdtur m.m. Disse fritidsaktiviteter er af hensyn til den praktiske gennemførelse, på faste tidspunkter. Desuden forefindes billard, bordtennis, diverse spil m.m. på alle afdelinger. Disse er til fri afbenyttelse uden for arbejdstiden.” Vejledning til Pårørende/indsatte 2003

 

Madens pris

Type: Citat

Funktion: Orientering om Fængslet

I brug: 1990

”Den gennemsnitlige pris for tre daglige måltider pr. indsat var 24,16 kr. i 1989 i Statsfængslet i Horsens.” Kortfattet orientering om Statsfængslet i Horsens, 1990

 

 

Maden

Type: Bestik og madplaner

Funktion: Fangernes forplejning

I brug: Indtil 2006

Fængslet havde et centralkøkken, hvor al fangemad blev lavet. Der var nøje regler for kostens sammensætning. Fangen skulle have nærende mad, men ikke ødsel. Portionerne var nøje udmålt på vægt. F.eks. vejede en stegt hakkebøf 80 gram. I 1999 fik en enkelt gruppe fanger selvforvaltning. Det vil sige, at de selv købte ind og lavede mad. Det var den såkaldte Rockerafdeling på 4.vest.

 

Tekstilproduktion

Type: Postsække

Funktion: Fangernes arbejde

I brug: Indtil 2006

Fængslet indgik i 1860 en aftale med Crome & Goldschmidt. Fangerne blev lejet ud til tekstilproduktion, der gik så godt, at Crome & Goldschmidt fra 1875 beskæftigede alle fængslets 500 fanger. Ordningen ophørte i 1916 pga. kritik om konkurrenceforvridning, fordi fangernes løn var meget lav. Derefter ophørte samarbejdet, og fangerne producerede i stedet til Staten, f.eks. postsække.

 

Betjentens hverdag

”Den største gruppe medarbejdere udgøres af opsynspersonalet, det vil sige fængselsbetjente og vagtmestre. Fængselsbetjentenes vigtigste opgave er at holde opsyn med de indsatte. Betjentene ledsager undertiden de indsatte under udgang, ligesom de ledsager og overvåger den indsatte, hvis han skal rundt i fængslet.” Fængslet 1990

 

Orden og renlighed

Type: Citat

Funktion: Personalet som forbillede

I brug: Inden 2006

”Naar der kræves orden og renlighed af fangerne, er det nødvendigt, at dette også præger fængselsmandens klædedragt og person” Almindelig instruks for fængselstjeneste 1948

 

Tjenestevåben

Type: Personaleudstyr

Funktion: Overvågning

I brug: Efter 1853

Personalet indenfor murene var ikke bevæbnede, udover med en politistav og en fløjte. Det eneste sted, hvor skarpladte skydevåben i en periode var en del af den indvendige overvågning, var interessant nok i kirken, hvor mange fanger var samlet. For dem, der arbejdede udenfor murerne, var der andre regler. Den udvendige vagt var f.eks. i 1908 bevæbnet med morgenstjerne og skydevåben.

 

Overvågning af fangerne

Type: Citat

Funktion: Regler og kontrol

I brug: Indtil 2006

”Ud over reglerne for dagens forløb i tid og rum er der regler for opførsel og sprogbrug. Der føres journal over fangen. Der skrives notater om opførsel, vaner og hvem han omgås. Der er regler for hvordan fanger skal omgås hinanden. Der er nøje regler for indretning af celle, størrelse af gulvtæppe og møbler.” Fange 1988

 

Opsynspersonalet

Type: Citat

Funktion: Arbejdsopgaver

I brug: Indtil 2006

”Den største gruppe medarbejdere udgøres af opsynspersonalet, det vil sige fængselsbetjente og vagtmestre. Denne gruppe dækker i alt 169 stillinger hvoraf 28 er kvinder. Fængselsbetjentenes vigtigste opgave er at holde opsyn med de indsatte. Betjentene ledsager undertiden de indsatte under udgang.” Kortfattet orientering om Statsfængslet i Horsens 1990

 

Personalestyrken

Type: Citat

Funktion: Personaleoversigt

I brug: 1910

”Hele Horsens Strafanstalt ledes af en inspektør og en viceinspektør; den har desuden i sin tjeneste en præst, læge, bogholder, økonomiforvalter, lærer for fællesfanger, lærer for cellefanger, 3 kontorister, en overværkmester, spisemester, 2 overbetjente, en vagtmester, sygebetjent, portner, vagtbetjent, 41 opsynsbetjente, 7 dagvogtere, 12 natvogtere, 2 vægtere” Albert Dam 1910

 

Indvielse af fane

Type: Fane

Funktion: Betjentforeningen

I brug: Efter 1913

Betjentforeningen vedtog i 1912 at anskaffe en fane. Udgifterne til fanen blev dækket ved at trække et beløb på 30 øre pr. kvartal fra medlemmernes løn. Faneindvielsen fandt sted i januar 1913. Fanespyddet blev skænket af overopsynsbetjent C.P. Christensen, og nattevagt Johannes Petersen gav fanestangen.

 

Personaleforeningen

Type: Trofæer

Funktion: Sportspræmier

I brug: Inden 2006

Personaleforeningen har modtaget alle de trofæer, der står i pokalskabet. Pokalskabet stod i vagtpersonalets natmesse (pauserum) på 1.syd. Personaleforeningen deltog i mange forskellige sportsaktiviteter - for eksempel badminton, fodbold, bordtennis og bowling. Hovedparten af trofæerne er indgraveret med årstal, sportsgren og placering.

 

Påklædning

Type: Citat

Funktion: Instruks

I brug: 1948

”Under udførelsen af sin tjeneste skal fængselsmanden…være reglementeret påklædt, bære signalfløjte på foreskreven måde og være i besiddelse af stav eller andet reglementeret forsvarsmiddel, samt af kniv og tændstikker” Almindelig instruks for fængselstjeneste 1948

 

Stave

Type: Citat

Funktion: Instruks

I brug: 1948

”Magtanvendelse, herunder brug af staven, skal ske med besindighed for ikke at tilføje større overlast end nødvendigt, og ved anvendelse af staven bør det tilstræbes kun at ramme armene eller ryggen.” Almindelig instruks for fængselstjeneste 1948

 

Nøgler

Type: Citat

Funktion: Instruks

I brug: 1948

”Fængselsmanden må nøje passe på de ham betroede nøgler. Han må således aldrig lade dem blive siddende i låsene eller lægge dem fra sig under tjenesten… Nøglerne afleveres, når tjenesten forlades” Almindelig instruks for fængselstjeneste 1948

 

Adfærd overfor fangerne

Type: Citat

Funktion: Instruks

I brug: 1948

”At fængselsmanden skal vise fasthed betyder, at han ikke må være slap eller eftergivende i sin tjeneste… Han bør erindre, at han ikke er fangernes kammerat, men deres foresatte. En velvillig og positiv indstilling er ikke uforenelig med alvor, som på den anden side ikke er ensbetydende med hårdhed og brutalitet” Almindelig instruks for fængselstjeneste 1948

 

 

 

 

Afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, 4. vest

  • Fængselsliv:
  • Fangedragt, fangefoto og fangenumre
  • Berømte fanger

15 Berømte fanger beskåret web

Fangen

Når fangen kom til fængslet for at afsone sin dom, blev hans navn, tøj og identitet taget fra ham, og han blev en del af fængselssystemet. Han fik i stedet et nummer, og helt frem til 1970’erne blev han derefter klippet, barberet og udstyret med fængslets tøj. Under afsoningen var hans rettigheder og muligheder helt afhængig af type og længde af dom, samt hans opførsel og anciennitet.

 

Registrering

Type: Fangenumre

Funktion: Identifikation

I brug: 1853-2006

Fangerne blev registeret efter fangenummer. Hvis han blev indsat flere gange, fik han så vidt muligt det samme nummer. Fra 1933 havde fangerne bogstaver foran deres numre. De hentydede til fangens dom. F stod f.eks. for fængselsfange, S for sikkerhedsforvaret, H for psykopatforvaret, P for psykopatfængslet og B stod for krigsforbrydere og landssvigere dømt efter 2. Verdenskrig.

 

Forevigelse

Type: Fangefotografier

Funktion: Identifikation

I brug: 1853-2006

Fangerne blev altid fotograferet, når de blev indsat i fængslet, også selvom de tidligere havde siddet i Horsens. Der kunne senere blive taget nye fotografier, for eksempel efter flugtforsøg eller hvis fangerne ændrede udseende. I begyndelsen foregik fotograferingen hos byens fotograf, senere fik fængslet sin egen fotograf. På fotografiet blev noteret dato, navn, dom og fangenummer.

 

 

 

At være et nummer

Type: Citat

Funktion: Kontrol og registrering

I brug: 1956

”Mit Navn er 357. Jeg hedder ogsaa Hansen, og det kalder Funktionærerne mig, men nægtes kan det jo ikke, at jeg mere føler mig som et Nummer” Fange 1956

 

Registrering

Type: Kartotekskort

Funktion: Identifikation

I brug: 1853-2006

Hver fange blev registeret i stambøger, journaler og lignende. Nøglen til det hele var kartoteket, hvor hver fange havde sit eget kort. Her blev han noteret efter navn og fødselsdato. Derudover fandtes kartoteker med øgenavne og fangefotografier.

 

En flok rotter

Type: Citat

Funktion: Beskrivelse af fanger

I brug: Cirka 1900

”Du skulde blot se os, … vi ligne en Flok Rotter, graa, skidne, bidske og graadige” Fange cirka 1900

 

Arbejdstøj og privat tøj

Type: Citat

Funktion: Arbejdstøj

I brug: Fra 1970’erne

”Arbejdstøj udleveres via depotet efter ønske. Vælger man at benytte sin private beklædning til arbejdstøj, er man selv ansvarlig for dette. Fængslet er ikke erstatningspligtig for beklædning, der evt. måtte blive ødelagt, i forbindelse med at det bruges på arbejde.” Fængslet 2003 

Afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, 4. vest

  • Fængselsliv:
  • Celler
  • Identitet
  • Fællesskab

16 Celler beskåret web

Celle 415

I brug: 1999-2006

Celle til fanger på afdeling 4. vest.

Celle på 6,3 m2. Renoveret i 1999 med ny seng og ny dør, hvortil fængselspersonalet og fangen havde hver deres nøgle. Derudover samtalesystem, der gik til afdelingens betjentkontor. Lyset kunne kun kontrolleres indvendigt.

 

Toilet og bad

Toilet, bad og vaskerum for fanger på afdeling 4. vest

I brug: 1999-2006

Toilet med urinal, en toiletbås. Vaskemaskine og tørretumbler. Bad med to baderum uden bruseforhæng. Toilet og bad kunne bruges til kl. 21.30, hvor fangerne blev låst inde i cellerne. Herefter skulle urinkolbe benyttes, eller fangerne skulle låses ud af fængselsbetjentene.

 

Identitet

Med en fængselsstraf ændres ens identitet. Man er nu fange. I fængslet fjernes fangen fra dem og det, der før formede hans identitet, og han må redefinere, hvem han er. Cellen, kroppen og tøjet er de fysiske muligheder, fangen har for at vise, hvem han er, og hvad han står for. Inden for de grænser reglerne sætter, og indenfor de muligheder, der kan udtænkes for at omgå de regler.

 

Fængselscelle 1939

Celletype i brug indtil 2006

Fange Leo Verner Bou

Fange nr. S.11

Forbrydelse: Tyveri og hæleri

Dom: Forvaring, tidsubestemt

Født 1/1 1913. Moderen død i 1927. Indsat på Mandrup Søgaard, hvorfra han undveg. Arresteret to gange i 1929. Er p.t. beskæftiget i Kurvemageriet. Flugttruet. Flugtredskaber fundet ved visitation (4/7 1936). Straf 3 mdrs. strafcelle. Flugt 12/7 1936. Genindsat samme år. Fangen er depressiv. Skriver udenlandske gloser i sit skrivehæfte, og planlægger flugt til udlandet.

 

Fængselscelle 2006

Celle i brug indtil 2006

Fange: Poul Rasmussen

Fange nr. F.3666

Forbrydelse: Drab

Dom: Fængsel i 16 år

Fangen er beskæftiget i Økonomisnedkeriet. Har derved sparet op til køb af VHS. Fangen bruger en del fritid i cellen, hvor han ser film og spiller ukulele. Han har i en kortere periode vist interesse for fritidstilbuddet i Gammel Celle, hvor han har lavet et lædersæde til papirkurven.

 

Fængselscelle 2006

Celle i brug indtil 2006

Fange: ”Niller”

Forbrydelse: Hashsmugling

Dom: Fængsel i 5 år

Fangen sidder i en særafdeling for HA rockere. Han bruger afdelingens kondirum, og efter 21.30 træner han i cellen. Han har lavet en pull up bar i træ til formålet. Han går op i sin kost og sørger for, at de hangarounds, som står for madlavningen, laver det, han vil have. Han køber desuden kosttilskud i fængslets købmandsbutik. I knagerækken har han skjult en mobiltelefon.

”Min Verden er en lille hvidkalket Celle” Fange 1935


”Cellen er fangens sidste rest af privatsfære” Fange 1988

 

Telefonsamtaler

Type: Citat

Funktion: Korttelefon til fangerne

I brug: 1999-2006

”Jeg har efter ansøgning fået lov til at ringe en gang om ugen… det er svært, da både min mor, min søn og min datter har brug for kontakt. Jeg skal hver uge tage stilling til, hvem jeg vil skuffe. Hvornår jeg kan ringe, og hvor lang tid jeg kan ringe, afhænger af hvem der har vagt.” Fange 2006

 

Fange om savn

Type: Uddrag af brev

Funktion: Tegning og brev til kæreste

I brug: 26/11 2001

”Mandag 26/11-01. Hej min dejlige skat. Lige en hilsen fra mine 5,8 m2… for at fortælle dig at jeg savner dig mere end godt er… og fordi man er afskåret fra alle kommunikations systemer ... lige ud over at skrive... så kan alt syntes så langt væk... der er mange gange hvor jeg har et behov... for at lige høre din stemme & hvordan det går lige nu!" Fange 2001

 

Fange om ensomhed

Type: Uddrag af brev

Funktion: Tegning og postkort

I brug: 5/5 1921

”Søndagen 5/5 1921. Kære lille Moder. Jeg takker sig saa mange gange for dit kære Brev, du kan tro at det glæder mig meget at høre fra dig, hvis mine søskende forstod hvor meget et Brev betyder for mig her i min Ensomhed, saa kan jeg ikke tænke mig andet end at de lod høre fra dem, men jeg maa jo ikke fortjene det. Din Hengivne Søn."Fange 1921

 

Ville med til fødsel

Type: Svævebane af reb

Funktion: Brugt til flugt over østmuren

I brug: 1984

En fange skulle i 1984 være far, og han søgte om ledsaget udgang for at kunne deltage i fødslen. Dette blev nægtet. Derfor flygtede han, og han og kæresten var sammen, da hun fødte deres barn.

 

Fællesskab

 

En fællesafdeling bestod af 22 fanger. Det var et minisamfund, med hierarkier, uskrevne regler og officielle krav. Det var ikke fangerne selv, der valgte, hvem de ville bo sammen med. De kom med forskellige baggrunde og netværk, nogle svage, andre stærke, alle med forskellige ønsker og forventninger til afsoningstiden. Et fællesskab fuld af forhindringer.

 

 

 

 

 

Hierarki og venskab

Type: Våben, gaver, spil

Funktion: Lavet og brugt af fanger

I brug: Indtil 2006

Hierarkiet i fængslet er stærkt. Nederst er sædelighedsforbryderen, øverst bankrøveren. Fangen har ikke mulighed for selv at vælge, hvem han deler sin afsoning med. Men han vælger, hvem han vil være ven eller fjende med. Opholdet gør en til en anden, end man var før. I fængslet oplever man ting, som kan være svært for andre udenfor at forstå. Så ofte varer venskaber opstået i fængslet for livet.

 

Kastration

Type: Testikelstenproteser

Funktion: Indopereret

I brug: Indtil 1967

Gennem en periode var det lovligt at dømme sædelighedsforbrydere til kastration. I fængslet var man udsat, hvis det blev kendt, at man var sædelighedsforbryder. Derfor blev fangen tilbudt en stenprotese i forbindelse med kastrationen. På den måde kunne kastrationen ikke opdages af de andre fanger i fællesbadet.

 
”333 – only half evil” Graffiti

 
”Hilser alle i Horsens By undtaget civile kolorte og BØSSER NAKKESKUD” Graffiti

 

Fællesskab

Fællesskabet mellem fanger og betjente var modsætningsfyldt. ”Betjenten bør erindre, at han ikke er fangernes kammerat, men deres foresatte,” står der i Instruksen (1948), og det bakkes op af en fange i 2009: ”Det er simpelthen svært at hygge sig med det samme menneske, som låser dig inde, skriver notater om dig, og om fornødent lægger dig i håndjern og placerer dig i straffecelle.”

 

Fange om visitation

Type: Lygter, notesbog

Funktion: Bruges til gennemsyn af celler

”Cellen er fangens sidste rest af privatsfære. Den indrettes ofte omhyggeligt. Her er der et vist frirum fra institutionen. Det generer derfor mange fanger, at vogterne har uhindret adgang til cellen og kan visitere den dagligt, uden fangen blot kan overvære visitationen. Det føles indgribende i fangens liv og udstiller magtesløsheden.” Fange 2009

 

Fangen og familien

Type: Breve

Funktion: Breve skrevet af og til fanger

I brug: Indtil 2006

Breve til og fra familie og venner var endnu en af de ting, fængslet kontrollerede. Fangernes breve skulle gennem censur. To grønne streger betød, at det var godkendt, mens røde streger angav årsagen til, hvorfor brevet var konfiskeret. De konfiskerede breve nåede aldrig frem men havnede i fængslets arkiv.

 

Fangekommunikation

Type: Skrivebordsskuffe

Funktion: Graffiti skrevet af fanger

 I brug: Indtil 2006

 Graffiti var en del af fængslet. Der var to sæt regler for graffitier. Det officielle, som foreskrev, at det var ulovligt, og det uofficielle fangeregelsæt, som foreskrev, hvor man bestemt ikke skrev. For eksempel på gangarealerne. Derimod var der mange grafittier i isolationscellerne. For her var det fangens eneste mulighed for at kommunikere – med den næste fange i cellen.

 

Visitation

Type: Barberblade

Funktion: For at genere betjente

I brug: Indtil 2006

Visitation (undersøgelse) af fangens celle efter illegale ting, føles som en krænkelse for fangen, da han mister den sidste rest af privatliv. For at protestere greb fangen ofte til vold. Han placerede f.eks. barberblade, hvor de ikke kunne ses, for at skade fængselsbetjenten.

 

Konfliktzone

Type: Våben og rapportbøger

Funktion: Kontrol og disciplin

I brug: Indtil 2006

"Jeg oplevede fængslet som en konfliktzone for stadige kampe mellem fængslets forsøg på at kontrollere og disciplinere fangerne og disses forsøg på at forsvare eller udvide deres handlemuligheder og råderum." Fange 1988

 

Fanger og betjente

Type: Citat

Funktion: Om fængselsbetjentens rolle

I brug: 1989

”På en måde skal man være både bussemand og trøster. Den ene dag skal man snakke med en indsat om hans problemer med familien, og den næste dag giver man ham en disciplinær straf eller visiterer ham for narko. Det kan da godt give problemer at have begge roller. Det vigtige er, at man bliver respekteret af de indsatte, og at de synes, man er retfærdig.” Fængselsfunktionær 1989

 

Konfliktfyldt forhold

Type: Gaver og våben

Funktion: Fra fanger til betjente

I brug: Indtil 2006

Fængselsbetjenten og fangen har et modsætningsfyldt forhold. Betjenten skal sikre, at fangen udstår sin straf. Samtidig skal han medvirke til, at fangen resocialiseres. Fangen er helt afhængig af betjentens velvilje. Det er forhold, som kalder store følelser frem. Både gode og dårlige. For eksempel fangen, der laver en dåbskjole eller små dukker til en betjent, og fangen som slår med sten.

 

Afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, 4. vest

  • Fængselsliv:
  • Fritid
  • Kunst

16 en halv Kunst beskåret web

Fritid

I fritiden havde fangen mulighed for - indenfor bestemte grænser - at gøre, hvad han ville. I fængslet var der blandt andet mulighed for at lave håndarbejde, som kunne bruges til gaver eller sælges på en af fængslets husflidsudstillinger. De ting, som blev fremstillet, var ofte efter forlæg fra en hobbylærer. Derfor kunne hobbyaktiviteterne godt have et præg af masseproduktion.

 

Tidsfordriv og salg

Type: Hobbygenstande

Funktion: Fritidsbeskæftigelse

I brug: Inden 2006

For at få fritiden til at gå, kunne fangerne arbejde i hobbyværkstederne. Mange arbejdede med ler, træ eller mosaiksten. Fangerne havde mulighed for at sælge deres produkter og dermed tjene lidt ekstra penge. Salget foregik ved, at produkterne blev udstillet i et skab i fængslets forhal. Besøgende i fængslet samt personalet kunne herfra købe fangernes hobbygenstande.

 

Masseproduktion

Type: Hobbygenstande

Funktion: Fritidsbeskæftigelse

I brug: Inden 2006

I flere tilfælde medbragte en fra personalet en skabelon til et produkt, som fangerne kunne arbejde efter i hobbyværkstederne. Derfor lavede mange fanger de samme hobbygenstande. Okserne, skakbrikkerne og samfundshjælperne er eksempler herpå.

 

Fritid foran tv’et

Type: Tv

Funktion: Få tiden til at gå

I brug: Inden 2006

”Jeg synes, at et sort-hvid fjernsyn ville være godt nok. Så var der måske flere, der ville deltage i aktiviteter i stedet for bare at sidde og se fjernsyn” Betjent 1997
"[Jeg tilbringer fritiden] med at læse, se fjernsyn og drive den af” Fange 1992

 

 

 

 

Kunst

 

I fængslet kunne fangen ikke sige og gøre, hvad han havde lyst til. Men mange fandt alligevel måder at udtrykke sig på. For eksempel ved at skrive dagbøger og breve, synge eller spille et instrument, eller ved at male fik de mulighed for at omsætte tanker og følelser - og dele dem med andre. ”Det du har inde i dig selv, skulle gerne afspejle sig i det, der bliver hængt op på væggen” Fange 2010


Kunstnerisk udfoldelse

Type: Kunst

Funktion: Fritidsbeskæftigelse

I brug: Inden 2006

I fængslet sad også fanger med et kunstnerisk talent. Nogle tegnede og malede, mens andre fremstillede detaljerede smykkeskrin eller dukkehuse. Postkortene er i 1928 udsmykket af en fange, der på bagsiden har skrevet en hilsen til sin moder. Begge mosaikbilleder er lavet af den samme fanger. De forestiller henholdsvis fængselsinspektør Arne Frederiksen og Dronning Ingrid.

 

Heden

Tre billeder malet af en fange i 1940’erne. De tre malerier viser scener fra den jyske hede, hvor en af fængslets fangekolonier lå. Fangekolonien Gedhus blev opført i 1899 lidt syd for Karup. Udvalgte fanger fra fængslet blev sendt til Gedhus for at opdyrke heden omkring Karup og Herning. På Gedhus afsonede fangerne under friere forhold end på fængslet i Horsens.

 

Grafikeren

De to litografier er fremstillet af en fange, der blev indsat i fængslet i 1994. Fangen var uddannet grafiker. Litografierne er meget udtryksfulde og forestiller henholdsvis en slangebøsse og en fange, der banker på sin celledør. Ud over at lave litografier var fangen meget musikalsk. Han kunne spille på både cello og fløjte.

 

John Walter Rasch

John Walther Rasch afsonede i 1980'erne og en del af 1990'erne en livstidsdom. Fangen brugte en stor del af sin fritid i fængslet på at male. Gennem arbejdet med at male bearbejdede fangen sit fængselsophold. Flere af fangens malerier blev hængt op rundt omkring i fængslet, men han gav også nogle af sine malerier til fængselspersonalet.

 

 

Afdeling for negativt stærkt styrende indsatte, 4. vest

  • Fængselsliv:
  • Køkken
  • Skole
  • Opholdsrum

17 4 nord beskåret web

Afdeling 4. vest

Særafdeling for negativt stærkt styrende indsatte. For medlemmer af Hells Angels og hangarounds.

I brug: 1999-2006

Afdeling 4. vest dækker gangen på 4. sydvest, hele 4. vest og gangen på 4. nordvest. Afdelingen var isoleret fra resten af fængslet og havde egen besøgsafdeling, arbejdsplads, isolationsafdeling, kondirum og køkken. Der var plads til 20 fanger.

 

 

Fremtidens fængsel

I 1980’erne satte en ny type af fanger et markant præg på fængslet. Den organiserede kriminalitet vandt frem, og fanger fra disse miljøer styrede i høj grad fangernes hverdag. Derfor blev behovet for at kunne isolere afdelinger fra hinanden stort. Særafdelingen på 4. vest var fængslets generalprøve på, hvad man ønskede af det nye Statsfængslet Østjylland, som stod klart i 2006.

 

Copyright © 2011. All Rights Reserved - Horsens Museum 2011