Udstilling og samling i verdenskalsseUdstilling og samling i verdensklasse

Fængselsmuseet spreder sig over 4.000 m2 og fire etager i det første moderne fængsel i Danmark, som var i funktion fra 1853-2006. I udstillingerne kan du se Horsens Museums Fængselssamling, som er den største af sin art i verden. 

I museet kan du opleve fængslet, som det blev forladt i 2006, da det lukkede, men der er også udstillinger, som sætter fokus på særlige temaer om fængsler, ret og straf fra midten af 1800-tallet og frem til i dag.

 

 

Prisvindende udstilling

 

Prisvindende udstilling

Fængselsmuseet har modtaget Oplevelsesprisen 2015 og den internationale InAVation Award 2016 for udstillingerne, hvor autentiske rammer, genstande og fortællinger nedbryder fængslets tykke mure. De tusindvis af skæbner, som bygningen på godt og ondt har rummet, bliver i udstillingerne vakt til live. 

Ved hjælp af den nyeste teknologi er fangerne og betjentene flyttet ind i Fængselsmuseet. Fornem dem som skygger ud ad øjenkrogen, når de går forbi på gangen, pusler rundt på trappen eller banker på en celledør.

 

Plads til indlevelse 1

Plads til indlevelse

Gå på opdagelse i udvalgte celler og kontorer: Rør ved en opslagstavle - og den kommer til live. Læg dig på en seng - og oplev, hvad der så sker med udstillingen. Åbn skuffer og arkivskabe og gå de ansatte i bedene. Telefonen ringer - hvem tager den, og hvad er historien? 

Du kan også låne en lommelygte og lede efter skjulte ting og budskaber i cellerne, spille skak og bordtennis, eller gå på opdagelse i den store samling af fangekunst og lave din egen kunstudstilling.

 

 

 

Identitetsruter

Når du besøger Fængselsmuseet, kan du følge 10 fanger eller ansatte på din tur rundt i museet. De har alle tilbragt en del af deres liv i fængslet. På udvalgte steder i museet vil de tone frem som lyd eller film og fortælle om deres oplevelser. Du kan f.eks. følge en tidligere fængselsinspektør eller en fange, der slogte stoffer i fængslet. 

 

 

 

 

 

Lorentzens tunnel

Fangen Carl August Lorentzen flygtede i 1949 fra fængslet. En sikkerhedsforvaringsdom og kærlighedsproblemer fik ham til at præstere det umulige. Ene mand dybt under fængslet gravede han en tunnel ud mod friheden. Beskeden, han efterlod, var ikke til at misforstå: ”Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej!”

I udstillingen ”Lorentzens tunnel” kan du følge hans arbejde med at grave den 18 meter lange tunnel. 

 

 

Fangefortaellinger

 

Fangefortællinger

Fangefortællinger er en temaudstilling, hvor fængslets ellers anonyme fanger får liv, ansigt og personlighed. Cellegangen 1. vest befolkes af fanger som fortæller hver deres meget personlige historie.
I en af cellerne sidder Peter Adler Alberti, justitsminister fra 1901-1908 og i 1910 dømt i danmarkshistoriens største svindelsag. I andre celler sidder bl.a.: Mozart Lindberg som sammenlagt sad 60 år i fængsel og Julius Rasmussen som skød mod konseilspræsident Estrup i 1885 og 4 år senere hængte sig i sin celle.

 

Den sidste henrettelse

 

Den sidste henrettelse

Den 8. november 1892 kl. 07:15 blev Jens Nielsen som den sidste i Danmark henrettet ved halshugning med økse. Den fandt sted i fængslet vestre gård i overværelse af 202 fanger som var udkommanderet til at overvære henrettelsen fra fængslets vinduer.
I temaudstillingen ”Den sidste henrettelse” følger man Jens Nielsens vej mod skafottet fra barndommen i fattiggården, over ungdommen på opdragelsesanstalter og i fængsler, til hele tre dødsdomme i et Danmark, hvor modstanden mod den ultimative straf var voksende.

 

 

Besaettelsen og retsopgoeretBesættelsen og retsopgør bag tremmer

Den tyske besættelse af Danmark 1940-1945, og det efterfølgende retsopgør, havde hver på sin måde stor betydning for livet bag tremmer. Den tyske besættelse gav f.eks. særlige udfordringer i det lukkede statsfængsel i forhold til luftværnsevakueringsplaner og mørklægning i en 25 m. høj bygning med ovenlysvinduer.
Også fangebefolkningen ændrede sig med modstandsfolk dømt ved tyske domstole som afsonere under besættelsen, mens værnemagere og krigsforbrydere afsonede deres straffe under retsopgøret.

 

Boern af fanger

 

 

Børn af fanger

Tørre tal siger, at mellem 4000 – 7000 børn årligt oplever, at mor eller far sidder i fængsel. Særudstillingen ”Børn af fanger” er fortællingen om 3 af disse børns oplevelser, tanker og følelser. Følg en af dem gennem en labyrintisk fortælling, og gå bagefter på opdagelse i fakta og holdninger om denne gruppe af uskyldigt dømte.

 

 

Besaettelsen og retsopgoeret

 

Debatrum

På turen rundt i museet kommer du forbi syv debatrum, hvor aktuelle emner om straf og fængsler bliver behandlet. Du kan læse artikler, høre eksperternes holdninger og fordybe dig i fortællinger fra fængslet. Desuden kan du selv give din mening til kende – og se, hvad andre gæster mener. 

 

 

 

 

 

Boern af fangerInsero mediaLab

Insero mediaLab er Fængselsmuseets tilbud til alle, som har lyst til at prøve kræfter med medieproduktion og historiefortælling. MediaLab består af fem sammenhængende lokaler, placeret i hjertet af Fængselsmuseet, indrettet med filmstudie, lydstudie, redigeringsrum, mini-biograf og møderum. 

I mediaLab kan du arbejde med forskellige former for film-, billed- og lydproduktioner. Du kan deltage i et af vores workshoptilbud, og du kan booke et af vores lokaler til f.eks. møder, produktion, redigering eller prøver.

Copyright © 2011. All Rights Reserved - Horsens Museum 2011

Our website is protected by DMC Firewall!