Fællesskab & fjendskab

 

 

Fællesskab & fjendskab

Spillekort om ansatte

I 1940’erne lavede en fange et illegalt sæt spillekort. Konger og knægte er ansatte på fængslet og har hver et lille digt. Hjerter konge er en ansat kaldet Jernmasken. Han havde ifølge en ansat svært ved at bevæge ansigtet over for fanger. Han var den sidste profos (bøddel). Om ham står: ”Det gælder især om at holde masken, ellers gaar autoriteten i vasken”. Ruder konge kan ifølge samme ansat være Inspektør Borgsmidt-Hansen. Om ham står: ”Der er trestjernet udenfor saavel som her, begge er afholdte, mindre eller mer’!”. Klør konge er sygebetjent Niels Jensen, som var formand for Betjentforeningen. Om ham står: ”Han kasserer alt, hvad lægen ordinerer, saa det er ikke hans skyld naar fangerne kreperer!”.

Spar knægt er en ansat kaldet Mulen. Han var fåmælt over for fangerne. Om ham står: ”Han styrer og leder hele bulen, og hænger i øvrigt slemt med mulen!”. Klør knægt er en ansat kaldet Støvsugeren. Han var meget dygtig til at visitere. Om ham står: ”Paa mindste anledning han kommer flux – næh, saa hel’re en støjfri Electrolux!”.

Juleaften 1857

Da klokken om aftenen havde forkyndt, at arbejdstiden var forbi, blev med betjentens tilladelse et bord i arbejdssalen rydeliggjort. Om bordet sattes bænke, hvorpå alle fangerne satte sig med deres salmebog. Efter at den ældste af fangerne havde læst en bøn, afsang de alle i forening nogle salmer, hvorefter den øvrige del af aftenen tilbragtes med oplæsning af en morskabsbog. Alt udførtes med den største ro og orden, og uden at opsynet på mindste måde behøvede at gribe ind.”

(Inspektør Brun. I: Beretning for året 1857)

Team Svendsen

I 1998 blev et løbehold oprettet på fængslet. Fængselsoverbetjent Georg Svendsen ville gerne, at fangerne fik noget indholdsrigt at give sig til i deres fritid. Derfor fik fanger, der var blevet godkendt til uledsaget udgang, mulighed for, sammen med ham, at komme på et løbehold. Først løbetrænede de på fængslets løbebane på gårdtursarealet og da kondien var blevet god løb de hver søndag ud ad porten og rundt om Bygholm Sø ved Horsens. Herefter var målene Horsens-løbet, Vejle-løbet og maratonløbet i Århus. Løbene gav både fangerne, to til ti stykker ad gangen, en god fysisk form, men også noget at se frem til og bruge tiden til: ”De sætter sig et mål, og det, tror jeg, er positivt for de fleste”, udtalte Georg Svendsen til Horsens Folkeblad i 1999. Derudover gav løbene en bedre stemning: ”Vi får en fælles interesse. Når vi mødes i fængslet, snakker vi tit taktik, løbetider, nye mærker i løbesko, kost eller kommende løb. Dagligdagen bliver mere tålelig på den måde.” (Citater: Horsens Folkeblad 20. januar 1999 og Horsens Folkeblad 1. juni 1993)

Fangekoret

Organist Ingeborg Lomholt var i mange år korleder for fangekoret. Koret øvede som regel to timer fredag og lørdag, og om søndagen sang de ved gudstjenesten i fængslets kirke. I 2006 udgav fangekoret CD’en: "Fangekoret i Horsens Statsfængsel synger Farvel til slottet". CD’en blev indspillet i Vestermark Kirke, som er fængselskirkens officielle navn, den 13. og 14. maj 2006. På CD’en er der 15 numre, hvorpå fangekoret synger, akkompagneret af bl.a. sangerinden Ester Brohus. På nummer 5, 9, 10 og 15 bliver der spillet på en cello, violin og bratsch bygget af Rickey Iversen, som på det tidspunkt var indsat i fængslet. Formålet med CD’en var, både at sige farvel til fængslet, og at samle penge ind til foreningen SAVN, der yder støtte og vejledning til børn og pårørende til indsatte i danske fængsler.

Læs mere om SAVN på deres hjemmeside: www.savn.dk

 

Værkmester Jensen om bankelyde, 1927

Om ulovligt fangefællesskab:

Her sidder hver Mand indelukket i sin Celle og har følgelig ikke saa let ved at faa Oplysninger ude fra som Fællesfangerne, men her bruges saa Bankesystemet i høj Grad. Vil man sende en Meddelelse til en Medfange neden under, kan dette nok lade sig udføre. Man banker, eller som det nu kaldes telegraferer, til ham ”C. I. F.”, som betyder: ”Se i Vinduet”; og saa binder man en Snor om Depechen og hejser den ned, der kan jo eventuelt gaa et Stykke Skraatobak med samme Post … Undertiden lykkedes det, men det sker jo, at Betjenten opdager det og konfiskerer Smuglergodset til stor Sorg og Ærgrelse for den, det var bestemt for...” (I. P. Jensen var ansat ved Statsfængslet i Horsens fra 1912 til 1920. I. P. Jensen, 8 Aar i Horsens Tugthus, 1927, s. 52.)

Fange om vold, 1992

Når fanger ryger i strafcelle, er det tit, fordi de bliver stærkt provokeret af betjente, der mener, de er sat til at eksekvere en straf…Generelt synes jeg, betjentene kan være unødigt nedladende overfor fanger, især de, der ikke er så gode til at formulere sig, bliver hurtigt trynet af personalet. Mens jeg klarer mig ved at holde min kæft og passe mig selv. Derfor opstår der uundgåeligt gensidig chikane, altså også den anden vej, hvor fanger overfuser betjente. Jeg har derimod aldrig oplevet fanger fysisk overfalde betjente. Når der enkelte gange er vold mellem fanger, har der også altid været en grund til det. Men jeg har aldrig følt mig truet herinde.”

(Henning Laustsen, fange, Afdeling 5. I: Livet bag tremmerne, 1992, s. 105)

Inspektør Bang om vold, 1992

Noget af det værste [ved mit arbejde] er, når situationen i huset mellem indsatte og ansatte tilspidses, for man kan ikke løse op for sådanne situationer uden at det gør ondt på nogen, feks ved flytning af indsatte til andre anstalter, disciplinærstraffe, uroligheder ol.”

(Inspektør Jørgen Bang. I: Livet bag tremmerne, 1992, s. 147)

Personalets våben

Personalet var i starten opdelt i to grupper. En, der holdt opsyn inde på fængslet og en, der holdt opsyn uden for fængslet. Dem der arbejdede indenfor murerne var ikke bevæbnede, udover med en politistav, og en fløjte. Staven måtte de i øvrigt ikke bære i baglommen. Det eneste sted, hvor skarpladte skydevåben var en del af den indvendige overvågning, var interessant nok i kirken. Den tvungne kirketvang indtil 1924 betød, at alle fangerne var samlet i kirken på en gang. Dette blev omtalt som Kirkeforsvaret. For dem der arbejdede udenfor murerne var der andre regler. Den udvendige vagt bestod i de første år af soldater, der var udkommanderet fra Fredericia. De var bevæbnet med sabler. Senere overtog fængslet selv bevogtningen, der blev delt mellem en dagvagt og en nattevagt. I 1908, da Mozart Lindberg forsøgte at flygte, ved vi, at den udvendige vagt var bevæbnet med morgenstjerne og skydevåben. Betjentene øvede sig på fængslets skydebane, der også lå udenfor murene. Bare ikke om søndagen, når gudstjenesten var i gang.

Fange om seksualforbrydere, 1992

Fangerne bedømmer hinanden mindre efter kriminalitet end efter hvordan den enkelte fører sig frem i fængslet. Undtaget er seksual-forbrydere: identificeres de, vanker der tørre tæsk eller det der er værre.”

(Henning Laustsen, fange, Afdeling 5. I: Livet bag tremmerne, 1992, s. 105)


 

Ansatte & indsatte

En fællesafdeling, det vil sige en cellegang, hvor 22 fanger, og de betjente der overvåger dem, er et unikt minisamfund, med et virvar af hierarkier, uskrevne regler og officielle krav, som filtrer sig ind i hinanden, støder sammen, men også fletter sig sammen og skaber smukke mønstre. Det er ikke fangerne selv, der vælger hvem de vil bo sammen med. De kommer med forskellige baggrunde og domme, og forventes at komme ud af det med hinanden. Det er ikke let. Dertil kommer den evige konflikt mellem stærke og svage fanger, og, ikke mindst, det problem gæld og/eller narkoafhængighed skaber. Fællesskabet mellem fanger og betjente er endnu mere komplekst. ”Han [fængselsmanden] bør erindre, at han ikke er fangernes kammerat, men deres foresatte,” står der i Instruksen fra 1948, hvilket bakkes op af en fange der i 2009 sagde: ”Det er simpelthen svært at hygge sig med det samme menneske som låser dig inde, skriver notater om dig, og om fornødent lægger dig i håndjern og placerer dig i straffecelle.”

Et fællesskab fuld af forhindringer

Instrukser vedr. optræden, 1948

Fængselsmanden skal i sin tjeneste vise fasthed og alvor.

At fængselsmanden skal vise fasthed betyder, at han ikke må være slap eller eftergivende i sin tjeneste. Han må ikke lukke øjnene for fangernes forseelser. ..Han bør erindre, at han ikke er fangernes kammerat, men deres foresatte. En velvillig og positiv indstilling er ikke uforenelig med alvor, som på den anden side ikke er ensbetydende med hårdhed og brutalitet. Et fængselsophold er for en fange alvor, i det mindste i den forstand, at han under dette kan og skal arbejde for sin fremtid og ikke blot søge at få tiden til at gå. Fængselsmanden skal understøtte fangen i en sådan opfattelse.”

(Almindelig instruks for fængselstjeneste, 1948, s. 16)

 

 

Betjent om ansatte og fanger, 1992

Betjent om forholdet mellem betjente og fanger:

Det er blandet og især belastet af, at vi skal visitere efter stoffer. Enkelte accepterer det, men af og til hører jeg bemærkningen: ”Hvorfor sender du mig til visitation, du er da ellers en rar fyr?” Vi bliver nødt til at gøre det for at få hånd i hanke med stofferne, og jeg synes, omganget af visitation er passende.”

(Overbetjent Uno Wolf, I: Livet bage tremmerne 1992, s. 132)

Fange om ansatte og fanger, 1988

Fange om forholdet mellem betjente og fanger:

Fangerne søger at inddrage gangen som en del af deres fælles privatsfære. Med småborde, stole, planter, akvarier, reoler osv søger de at skabe et opholdsrum – en fælles stue…Fangerne accepterer kun vogterne på gangen i tjenstligt medfør…fangen ønsker ikke at have socialt samkvem med vogterne, fordi der ikke er tale om et ligeværdigt socialt samvær. Fangen føler vogteren har en anden dagsorden end social samkvem – nemlig overvågning. Set fra et fangeperspektiv er det meget ubehageligt at vogterne trænger ind i de få frirum og fritider, hvor fangen ikke er under overvågning og kontrol. Ikke fordi fangen nødvendigvis vil foretage sig ulovlige ting, men fordi han søger at opretholde en rest af uovervåget privatliv.”

 

(Tidligere fange i Vridsløselille, Torkil Lauesen, Magt og modmagt i fængslet, online-artikel printet 29. oktober 2009, der bygger på bogen: Fra forbedringshus til parkeringshus, 1988)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2011. All Rights Reserved - Horsens Museum 2011