Sikringscelleafdeling, 1. vest

  • Fiksering
  • Stoffer
  • Selvmord

8 Sikring beskaaret web

Sikringscelle afd.

Anbringelse af fanger for at afværge vold, selvbeskadigelse og hærværk og for at opretholde ro og sikkerhed.

I brug: 1987-2006

Afdelingen rummede en sikringscelle og en observationscelle. Mellem dem var en mellemgang med toilet. I den øvrige afdeling var celler, hvor fangerne blev anbragt efter ophold i sikrings- eller observationscelle.

 

Toilet og bad

Toilet og bad for de fanger, der var indlagt på sygeafdelingen.

I brug: 1987-2006

Toilet med to toiletbåse. Bad med to baderum uden bruseforhæng. Derudover fængslets eneste badekar.

 

Celle 8

Celle for fanger under observation.

I brug: 1987-2006

Celle på 6,3 m2. Til forskel fra almindelige celler var der håndvask og ingen tremmer for vinduet.

 

Konflikter

Sikringscellen var fængslets - og er stadigvæk andre fængslers - ultimative redskab i en konflikt, når personalet føler, at ”det er nødvendigt at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller forhindre selvbeskadigelse eller selvmord.” Årsagerne til konflikterne var mange, men fra 1970’erne spiller stoffer en central rolle.

 

Kampen om stofferne

Type: Medicinsk kontrol

Funktion: Kontrol med stoffer

I brug: Indtil 2006

Fængslet havde mange måder at kontrollere om fangerne havde ulovlige stoffer i kroppen. Blandt andet foretog man urinprøver og rektale undersøgelser, og målte blodsammensætning, for at forhindre indtag og indsmugling af stoffer.

 

Betjentene vs. Fangerne

Type: Citater

Funktion: Magtforhold

I brug: Indtil 2006

Betjentene virkede provokerende på fangerne, og det var ”ikke så sært, da det er dem (betjentene) som har nøglerne og magten”. Sygeplejerske 2012

 

”Forholdet mellem betjente og fanger er blandet og især belastet af, at vi skal visitere efter stoffer.” Betjent 1992  

 

Sygeplejerskerne og fangerne

Type: Medmenneskelighed

Funktion: Sygeplejerskernes sociale rolle

I brug: Indtil 2006

Sygeplejerskerne havde mange funktioner, og blev i modsætning til betjentene ikke set som modstandere af fangerne. Den sociale side med samtaler, trøst og vejledning fyldte meget, og i mange tilfælde fik plejepersonalet en decideret moderrolle for fangerne.

 

”Man gør sit bedste for at hjælpe med de midler man har” og ”hverdagen er betydningsfuld”. Sygeplejerske 2012

 

Stoffer skaber ulige vilkår

Type: Pjecer og samtaler

Funktion: Vejledning

I brug: Indtil 2006

Siden 1970’erne har stofferne været et problem i fængslerne. Ikke nok med at de ødelagde mange liv rent fysisk, men magtforholdet fangerne imellem skiftede også karakter. I toppen af hierarkiet lå de stoffrie stærke fanger, og nederst befandt narkomanerne sig. Sygepersonalet prøvede så godt som muligt, at vejlede de afhængige fanger ud af deres misbrug, men det var ofte en ulige kamp.  

 

Retningslinjer og regler

Type: Regelsamlinger

Funktion: Regler for an - og indsatte

I brug: Indtil 2006

I et fængsel er det strengt nødvendigt med regler og vedtægter for både de ansatte og de indsatte, for at opretholde faste rammer, orden og sikkerhed. Intet må være overladt til tilfældighederne, og derfor er alle vedtægter skrevet minutiøst ned, så personalet altid havde klare retningslinjer, og fangerne altid havde faste regler.

 

Fantasien kendte ingen grænser

Type: Visitation og skjulte genstande

Funktion: Indsmugling

I brug: Indtil 2006

Fantasien kendte ingen grænser, når der skulle smugles stoffer ind i fængslet. Nogle gemmesteder blev opdaget, mens andre forblev uopdaget. For eksempel blev der skjult hash under skørtet på den lille engel af bast og i hælen på badetøfler. Fandt betjentene illegale stoffer ved visitationen, blev det altid skrevet rapport med straf til følge.

 

Katten efter musen

Type: Citater

Funktion: Magtkamp

I brug: Indtil 2006

”Det var en sport for fangerne at forsøge at snyde os, og det var selvsagt en sport for os at opdage det”. Betjent 2003

”Når fanger ryger i strafcelle, er det tit, fordi de bliver stærkt provokeret af betjente, der mener, de er sat til at eksekvere en straf”. Fange 1992


Hash

Type: Rygeobjekter

Funktion: Flugt fra virkeligheden

I brug: Indtil 2006

Hashforbruget var udbredt blandt mange fanger, og fantasien fik frit spil, når det gjaldt fremstilling af rygeredskaber. Man brugte tit materialer som var ganske almindelige brugsgenstande i hverdagen, og som var nemme at få fat i. Så var det heller ikke så ærgerligt, hvis de hjemmelavede rygeobjekter blev opdaget og konfiskeret.


Stoffernes tilgængelighed

Type: Citater

Funktion: Flugt fra virkeligheden

I brug: Indtil 2006

”Af bløde stoffer som hash er der det vi skal bruge, og forsyningskrise er en sjældenhed.” Fange 1992

”Det er heller ikke smart, at narkohandlere og narkomaner afsoner samme sted. Det svarer til at gå på jagt i en lukket indhegning…”. Fængselsinspektør 1997


Slugt i desperation

Type: Skarpe metalgenstande

Funktion: Slugt for at dø

I brug: Indtil 2006

I desperation over at sidde i fængsel valgte nogle fanger at sluge søm, tilspidsede knive, bøjlekroge eller lignende for at begå selvmord. I enkelte tilfælde lykkedes selvmordet. Men der var også nogle fanger, der håbede på, at en tur på sygehuset gav en flugtmulighed.


Fange A.50

Type: Metalgenstande

Funktion: Slugt

I brug: 16/8 1944 – 16/11 1944

I løbet af tre måneder slugte fange A.50 alle genstandene på hylden med de mange metaltråde. Ud over metaltråde slugte fangen knapper, en sikkerhedsnål og et søm. Alle genstandene var ting, som fangen havde tæt ved hånden – for eksempel knapper fra en skjorte.


Selvmord

Type: Fikseringsbælter  

Funktion: Selvmord og fiksering

I brug: Indtil 2006

Indlæggelse i sikringscelle skete af forskellige årsager: ”Hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, voldsom modstand eller at forhindre selvmord eller selvbeskadigelse kan en indsat hensættes i sikringscelle. I sikringscellen passiveres vedkommende, idet han fastspændes til en seng.” I 1989 blev en fange efter et selvmordsforsøg fikseret, hvilket fik en tragisk udgang.


Fiksering og selvmord  

Type: Citater

Funktion: Fiksering

I brug: Indtil 2006

”Et hvilken som helst andet sted, hvor et menneske var trukket ud af et brændende rum, ville man uden tøven tilkalde en ambulance. Men …, der desuden havde flere dybe snitsår, blev spændt fast i en celle, og man ville ikke engang tilkalde en læge”. KRIM 1990

”Jeg kan ikke forestille mig, at vi om 10 år har en sikringscelle her”. Betjent 1992


Sikringscelle

I sikringscellen kunne en fange fikseres, om nødvendigt med tvang. Han blev fastspændt til sengen med bælte, hånd- og fodremme og eventuelt handsker. Fangen blev overvåget gennem vinduet og kunne tilkalde hjælp ved at presse hovedet mod forenden af sengen. Sikringscellen skulle være godkendt af Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen og måtte ikke bruges til andre formål.


Observationscelle

Indlæggelse i observationscelle skete enten pga. ”nægtelse af rektalundersøgelse eller beordret”. En fængselsbetjent skulle hele tiden være i cellen og følge alle fangens bevægelser. Og der skulle være tændt lys døgnet rundt. Fangen måtte ikke have tøj på i observationscellen udover undertøj, og han skulle have armene over tæppet. Toiletbesøg skulle forrettes på et bækken.


”Jeg kan ikke forestille mig, at vi også om 10 år har en sikringscelle her” Betjent 1992.

Copyright © 2011. All Rights Reserved - Horsens Museum 2011